Den søde ventetid

To minutter havde vi; mine kvindelige lidelsesfæller og jeg, til at bunde de 2-3 deciliter sukkeropløsning og 1 deciliter efterskyllevand i dagens test. Ved at holde vejret i næsen, så mine smagsløg var delvist blokerede, gik det fint. Anderledes for kvinden ved siden af mig, hvor det tyktflydende sukkervand var ved at komme op igen.

Til gengæld slap vi for de indledende blodprøver, som jeg troede, skulle tages. Det er åbenbart nok at tage én prøve efter to timer med sukkervand i den fastende krop. En ganske behagelig overraskelse. Knap så behagelig er den mavekvalme, der har indfundet sig hos mig, og som forhindrer mig i at hvile med hænder eller bøger på gravidmaven. Har endda måttet smøge stofstykket på gravidbuksen lidt ned. Puha.

Nu venter vi så i fællesskab med morgen-tv som den primære underholdning i venteværelset. Den slags Familien Danmark-udsendelser kan være helt eksotiske, når man ikke plejer at se dem. Jeg har nu også forskellige bøger med, men kunne ikke falde i søvn i nat og fik derfor kun omkring 4 timers søvn. Ikke helt nok til at finde fagbøgerne frem - så godt kender jeg alligevel mig selv. Især mit trætte gravid-jeg. Det er desværre ikke tilladt at sove eller gå en tur undervejs i testen, kun at slappe af i de umiddelbart luksuriøse hospitalsstole med benstøtte, hvor man nu hurtigt bliver temmelig flad bagi (mobilordbogen rettede omgående det samlede udtryk til "glad bagi" - but why? Er det virkelig mere oplagt og brugt at skrive "glad bagi" end "flad bagi"? Naughty, naughty ordbog).

Når dette her er vel overstået, så skynder jeg mig ud i byen for at finde noget dejlig morgenmad. Morgenmaden er helt klart det vigtigste måltid på min dag; den mad, jeg værdsætter allermest. Så det er barsk at måtte undvære den, endda med fæl blodprøvetagning oveni.

Nok brok. Det var hyggeligt at skulle ud i sneen og morgenmørket. Ved stoppestedet, hvor jeg afventede bussen til hospitalet, havde genboerne endvidere været så betænksomme at lade en julestjerne lyse for mig. De små glæder.

En stor glæde er det, at lillepigen i maven er morgenfrisk og danser rundt, for hun minder mig om, hvorfor jeg sidder her og umiddelbart spilder en dejlig onsdag morgen i en ukomfortabel hospitalsstol. Nu får jeg dette her afklaret én gang for alle og sikrer dermed mig selv og den dejlige basse i min mave mod i hvert fald visse grimme overraskelser.

Kl. 10.27: Forsøgte at hæfte et billede af den fine julestjerne i morgenmørket på denne blogpost, hvilket skulle foregå over telefonens og hospitalets ringe netforbindelse og en særdeles langsom download af en Google+ app. Endte med ikke at lykkedes, før testen pludselig var ovre med en blodprøve fra øreflippen. Med det helt rette, raske resultat, i øvrigt. Dejligt.