Tornerose bar et vakkert barn

Det er ingen slåfejl. Heller ikke, selvom v og b er naboer på tastaturet. Det er derimod en fiks, lille omskrivning af en af sanglegene i min barndoms yndlingssangbog, "Dig og mig og vi to ...". I min barndomsversion af bogen var hvert andet sideopslag i sort/hvid, så man selv kunne farvelægge de søde tegninger - det fik jeg i hvert fald lov til af mine forældre. Takket være selvsamme forældre - og en livslang sangglæde - kan jeg i øvrigt sangene i bogen (nærmest) udenad (skal nok blive effektivt genopfrisket de kommende år). Samme gælder "Halfdans ABC"; endnu en favorit.

Tornerose, det er mig. Jeg sover og sover og sover disse dage. Der er egentlig fuld fart på mine studier og jeg burde være i tilsvarende omdrejninger, men på en længe ventet og tiltrængt ferie sydpå sidste uge blev jeg ramt af en stormende forkølelse (NOT fair!), som stadig hænger ved, og sammen med den bedøvende gravidtræthed har jeg virkelig haft brug for søvn. Og mere søvn. 

Når min kæreste tager på arbejde om morgenen, står jeg derfor op sammen med ham og kysser farvel, men selvom jeg kæmper for at blive oppe og være produktiv, så overvælder søvntrangen mig dag efter dag. Jeg kan ikke nøjes med de korte nætter, som kæresten og jeg deler, og selvom jeg forsøger at sætte et vækkeur til en rimelig ekstrasøvnmængde (1-2 timer), så snoozer jeg mig vej igennem det. Timevis (yderligere 1-2 timer) går gerne med at forlænge søvnen med de berusende 10 minutters ekstra søvn, der er som et lifligt narkotikum for mit halvvågne jeg. "Ascending"-tonen på iPhone er i sandhed en pauver prins, for jeg vågner kun lige nok til at tap'e telefonen (mmmh, snoooooze!) eller få slået alarmen helt fra med en hurtig slide for dernæst at slumre ind igen, som havde jeg stukket mig på en effektivt sovemiddelforgiftet ten. Når jeg vågner, har jeg mistet en god bid dag, og det er temmelig frustrerende, når jeg faktisk har en masse, jeg burde nå.

Heldigvis er al den søvn, så vidt jeg ved, sundt og godt for det vakre barn, jeg bærer på, som i hvert fald hopper glad, når mor placerer sig i horisontal position og giver plads for lidt friere udfoldelse i mavehulen. På utallige opfordringer (okay, én) skal I da også få det længe ventede (jo, sig det nu!) og meget yndige mavebillede af lillepigen og undertegnede i skøn forening:

Ja, det er så maven omkring 30+3 set fra mit perspektiv. Er ikke helt klar til et full-blown mavebillede i profil, men til gengæld er maven her inklusiv det flotte kvindetegn, som min far har støbt i tin, da han og min mor var unge, kreative hippier (ja, jeg har naturligvis en tilsvarende med hammer & segl, og min mor har en hel samling rummende blandt andet rødstrømpemærket). Et kært arvestykke, som på ferien fik lov at krone prinsessen af foråret derinde i maven. 

Gæt i øvrigt, hvem af min bror og jeg, der drak mojito henholdsvis pære- og avocadosmoothie på strandbaren/spastedet, jf. bordets indretning..?! Men det var nu en god smoothie, skal siges. Min mor prøvede for første gang en Long Island Iced Tea og blev helt bims i middagsvarmen, hvilket hun var lidt beklemt ved. Sødt. Jeg går absolut ind for hyggelige, små feriebuzzes - også tidligt på dagen. Brunch & Bubbles og al den slags. Når ikke lige jeg er gravid. 

På et krydstogt med min mor, snuppede vi en af dagene til søs en cocktail omkring middagstid og gik derefter til fitness (med havudsigt, jojo da) - vi var lige ved at tage drinken (eller en supplerende) med derhen og placere den i løbebåndets holder til drikkedunken. Altsammen fordi det var sjovt og depraveret. Træningen var absolut ikke optimal den dag, men vi havde en fest.

Tasken på borden er et af mine yndlings-genbrugsfund og sjovt nok den taske, jeg nogensinde har ejet, der har indkasseret flest spontane komplimenter på gadeplan, selv fra mænd (!). Den er italiensk af oprindelse, betrukket med et gobelin-lignende stof og motivet er et festklædt par i en slotspark. Dejlig, lille håndtaske, som har tjent mig vel de seneste 3-4 år. Købt, af alle steder, i en genbrugsbutik på Ærø. Elsker provinsgenbrugsbutikker; der er virkelig perler at høste blandt varerne.

Her er den egentlige udsigt fra strandbaren (ved ikke, hvorfor billedet står skævt - dumme iPhone). Ser det ikke bare dejligt ud? Også selvom de mange smækre surfere ikke er umiddelbart synlige på dette billede ...

Det var i hvert fald en skøn ferieuge, minus forkølelsen. Ferieluksus en prinsesse værdig ... to prinsesser! Mor og datter. Tornerose, som glæder sig til at overstå dette enorme søvnkrav fra en gravid & forkølet krop, og hendes vakre barn; Prinsessen af Foråret. Hvor jeg dog glæder mig til at se hende, holde hende, dufte hende, kysse hende ...

Når jeg sidder og skriver ved bordet i stuen, så støder min mave indimellem mod bordpladen og det sker ikke sjældent, at det medfører et lille puf indefra. En slags respons på trykket fra bordet lige dér, hvor bord møder mave, og maveskindet er godt udspilet. Får altid et lille chok, af den gode slags, for puffet føles ligesom et prik på skulderen og et "hej!" fra vores lille pige. SÅ hyggeligt. Lige nu bølger hun også rundt derinde; som et tordenvejr, der ruller over himlen, får hun maven til at ændre facon. Det bliver ved med at være dybt fascinerende for mig, men der er jo også en udvikling i bevægelserne. Hun bliver mærkbart større og stærkere, førstearvingen.

I morges slog det mig for første gang, som jeg lå og vågnede sammen med min aktivt hoppende baby, at de små serielle hop fra lillepigen er de dér hik, som gravide & gravidbøger beskriver. Så hikke kan hun skam også præstere, det vakre barn. Så dygtig, hun er!

Okay, lad os snuppe endnu et mavebillede - hvor slemt kan det lige være (åååh, jeg føler anonymiteten skride - har allerede afsløret en af mine yndlingstasker, og nu..!)? Billedet er endnu et feriefoto fra sidste uge; fra en visit i en dyrepark. Egentlig bryder jeg mig ikke om dyreparker og zoologiske haver (hvad er mon egentlig forskellen? Videnskaben bag..?), men mine rejsefæller overtalte mig, og det blev heldigvis en rigtig fin udflugt til en pæn park, hvor dyrene havde plads at færdes på og lod til at være i god trivsel. Inklusiv et imponerende kamelreservat med hele 400 brølende baby- og voksenkameler. 

Nå, men here goes; mig & en flok flotte flamingoer - bemærk, at jeg har smykket mig til anledningen. Et af mine yndlingssmykker, købt hos herlige Pang på Christianshavn, så nu ingen kække bemærkninger om "smykke købt i dyreparkens souvenirbutik?" ...

Det er en lok hår dér til venstre for mit ansigt (min højre, jeres venstre),
ikke et funky, solgennemskinneligt hageparti - beklager ...

Ja, den har et flot, lyserødt diamantøje, min flamingo.
Jeg er, naturligt nok, pænt begejstret for den.

Den opmærksomme læser ... arh, okay, man skal nok kende mig for at se, at jeg - udover forkølelsen - var blevet velsignet med vand i kroppen på ferien, hvilket især gik ud over hænder, arme og ben. Jeg havde - med min mors smukke udtryk for tykke ankler - "lår i skoene" det meste af ferieugen, hvilket kan hænge sammen med, at jeg stod & gik en hel del mere, end jeg gør herhjemme i mit magelige studieliv. Vandet har i hvert fald trukket sig fra min strandbred igen. Og selv sovende skønheder (jaja, ubeskedne mig, men det kaldes Tornerose jo altså indimellem, fx på engelsk!) kan vel blive ramt af den slags forbigående gravidgener.

Kan i øvrigt melde, at dyreparkens giraffer så ud til at være toptunede, glade og veltilpasse. Bare lige for en god ordens skyld og da jeg ved, at emnet optager mine landsmænd og dét i en helt uhørt, ja, nærmest uanstændig grad, så "andedam" end ikke dækker den følelse, man sidder tilbage med, længere. Jøsses, mand. Men giraffer er søde dyr, det medgiver jeg.

Min bror fik en våd hilsen på sin fremstrakte hånd - imødekommende dyr, sådan nogle giraffer ...

Det blev en lang blogpost. Sådan er dét. Det er også længe siden, jeg har skrevet, og trods træt- og travlhed har jeg en masse på hjerte til min kære blog. Fortsættelse følger.