Mangler du endnu at få de hjemmesyltede kirsebær & de hjemmestrikkede sokker med rensdyrene sendt af sted til din kære, gamle tante Mille i Thy, som ikke længere kan sylte & strikke på grund af gigt i fingerleddene, men som forsager alt masseproduceret, som var det selveste Djævelens værk?
Ingen kvaler - Københavns hemmeligste og hjerteligste posthus står klar til at tage imod dig og din julepakke (op til 20 kilo. Men det er også pænt meget hjemmesylt).
De fleste københavnere er formentlig klar over, at man frem til 22:30 på hverdagsaftener samt søn- og helligdage kan poste breve til omdeling næste dag ved at anvende de store, rummelige postkasser i det lille, godt skjulte indhak i facaden på Carsten Niebuhrs Gade 6 tæt på Hovedbanen.
Indtil fornylig kunne man tillige besøge posthuset på Hovedbanen frem til kl. 21:00 på hverdage og 16:00 lørdag/søndag, men det ændrede de pludselig markant (hverdage 9-19 og lørdag 12-16), så jeg faktisk helt har afskrevet dette posthus til mine sidste-øjebliks-postærinder, som ofte ligger sent på aftenen.
Mine nye posthusvaner skyldes dog også i høj grad Københavns bedste og længståbne - og meget hemmelige - posthus. Som jeg blev introduceret til ved at møde op på Hovedbanen efter kl. 19, hvor en krøllet A4-seddel på døren diskret bekendtgjorde, at nu kunne man i stedet indlevere sine pakker i Carsten Niebuhrs Gade fra 19:00-20:30. Så mig derned, hvor jeg lykkedes med at finde det godt gemte miniposthus overfor de velkendte postkasser. Måtte da også spontant udtrykke min begejstring for, at de holdt sent åbent, nu hvor Hovedbanen havde svigtet mig, overfor postdamen bag disken. Som med et fiffigt smil kunne oplyse mig, at "vi har nu altid haft åbent. Folk ved det bare ikke".
Åh ja, postdamen bag disken. Hun er simpelthen skøn. Kvindeligt, langt og fyldigt gråt hår og kulørte negle, der kan give en fugl med veludrustede kløer mindreværd. Og så er hun bare SØD. Altid smilende står hun klar til at tage imod folks pakker; ja, hun har nærmest bredt armene ud til hjertelig velkomst. Altid har hun et godt fif i ærmet til nemmere og billigere forsendelse. Altid fornemmer man god stemning og hyggesludder blandt hende og kollegerne - som i øvrigt også er vældig søde. I skærende kontrast til mit lokale posthus, hvor en mavesur skrappedulle holder både kolleger og kunder i stram snor - end ikke et stykke tape har hun tilovers til hjørnet, som flapper faretruende på det vigtige brev. Den slags kan KØBES, bum, selvom man overhovedet ikke har brug for en hel rulle tape. Pænt irriterende for en flittig posthuskunde som undertegnede at skulle dykkes af en sådan kvindes evigt dårlige humør og trang til at satirisere over andre menneskers åbenlyse dumheder. Hun burde for længst (for hun er lidt oppe i alderen) have fundet sig et andet job med større arbejdsglæde.
Derfor besøgte jeg i stedet min yndlingspostdame fredag aften og jeg glædede mig helt til at se hende igen, da kæresten kørte bilen* ind mellem søjlerne i Carsten Niebuhrs Gade - hun er et sandt livstykke. Det var da også et hyggeligt ærinde, jeg var på; at sende årets sidste julepakke af sted, nemlig nøje udvalgte gaver til min dejlige familie i Jylland, som jeg glæder mig til de skal åbne juleaften, samt årets sidste julekort til venner i Norge. Posthusærinder er jo tit hyggelige og forventningsfulde, hvilket en posthusansat enten kan komplettere med godt humør eller nedbryde totalt, jf. min lokale krampe. Hende slap jeg jo heldigvis for, og min yndlingspostdame in the whole world var heldigvis på arbejde. Men allerede udenfor posthuset, da jeg stilede mod døren, var hendes flinke (rygende) kollega mig spontant behjælpelig, da hun lige ville fortælle, at eventuel porto til mit julekort skulle købes i portåbningen ved siden af posthuset - "dér har de det hele i dag". Betænksomt.
Vel inde på posthuset bemærkede jeg, at de har pyntet disken med visitkort fra rundt omkring, blandt andet den obskure butik Chillo midt i København, som forhandler udstyr til hampedyrkning og hashrygning. Men det undrer mig slet ikke. På Københavns Erhvervsposthus er der plads til alle, også på den selvbestaltede mini-reklamesøjle for byens handlende. Love it. Dagens tip fra min yndlingspostdame, som jeg indtil nu har haft held til altid at få som ekspedient, handlede om billigere pakkelabels, hvis man køber og printer dem online (fx 80 kr. i stedet for posthusets 100 på en pakke op til 5 kilo), samt alle fordelene ved mobilporto.
Posthusets navn er Københavns Erhvervsposthus, hvilket kan være vildledende, da det er fuldt tilladt at indlevere absolut private forsendelser. De må blot have erhvervsfolk som primær målgruppe. Åbningstiderne er dagligt fra 14:00-20:30, men yndlingspostdamen betroede mig, at man tillige kunne indlevere klargjorte pakker i portåbningen til højre for posthuset på søndage mellem 15:00 og 18:00 til omdeling mandag.
Så du kan som sagt endnu nå at få sendt julegaven af sted til Tante Mille denne eftermiddag - lur mig, om ikke den vil blive bragt fint & flot ud i morgen. Min pakke nåede i hvert fald frem til et fjernt hjørne af Jylland allerede i går trods juletravlhed og overbelastning i postvæsenet. Og hvis min yndlingspostdame får lov at bestemme, så når din pakke frem før jul! Sådan er hun nemlig.
*Vi tager naturligvis ikke bilen rundt på småærinder, som nemt kan klares til fods, på cykel eller med det offentlige i og med, at vi bor i zone 1. Men vi skulle altså videre på julebesøg langt udenfor København. Det ville jeg bare lige sige - hej hej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar