fredag den 23. maj 2014

Snip snap snude

Et herligt, nyt kapitel af mit liv er begyndt. Det har givet mig lyst til mere nyt; mere forandring, fornyelse og forskønnelse. Derfor lukker jeg min kære blog, som jeg ellers forsøgte at friske op ved en omfattende arkivering tidligere på året, hvilket skulle vise sig ikke at være tilfredsstillende nok. Juliverset har da også fået sig en konkurrent.

I kulissen har jeg nemlig brygget på en ny blog, som egentlig var tænkt som en politisk og samfundsrevsende ventil i supplement til nærværende blog, men efter en halv snes blogposter har jeg måttet konstatere, at jeg ikke har det fornødne overskud til at blogge om så tunge emner - i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Eller udelukkende. 

Lidt en revser vil jeg dog altid være, og derfor har jeg da også bevaret den nye blogs oprindelige titel og udformning og valgt at gøre den til min primære platform for skriftlige udskejelser. En personlig, politisk, pjattet, prætentiøs, pludrende, pikeret, perlende, plat, påståelig, piget, pyntesyg, pågående og mulig pailletbesat blog. Håber jeg. Plus det løse.

Skriv til mig på juliverset@gmail.com, hvis du vil med på nye eventyr. Holder gammel og ny blog tilstrækkeligt adskilt til ikke at poste adressen her. En frisk start!

Tak for nu.

J.

Slutspurten førte skam til en baby.
En fuldstændig fantastisk baby.
Med god smag i strømper, endda.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar